søndag den 21. september 2014

Byggeuge 15: Fjernvarme indlagt, sokkel pudset og det sidste murearbejde færdig

Kommunen har været forbi med deres gravemaskine for at tilslutte fjernvarmen. For 2 måneder siden betalte vi en regning på lidt over 25.000 kr for fjernvarmetilslutning. På regningen stod der, at der ca skulle 12 meter fjernvarmerør til, og det passede meget godt med det, de gravede ud til i denne uge. Derfor skal vi nok heller ikke forvente at få en ekstraregning fra Aarhus kommune (så er der i hvert fald noget galt), og det er rart nok at vide.
Fjernvarme tilsluttet

Indenfor bliver fjernvarmen også testet. Der er skruet godt op for gulvvarmen, så det var nærmest som at komme ind i en sauna her i weekenden. Varmen er selvfølgelig med til at tørre huset, og samtidig har de pudset alle revner i væggene, så der er klar til filt.

Klinker dækket af. Klar til filt.
Ellers er soklen blevet pudset af, søjlerne i carporten og terrassen er muret op og de sidste vinduekarme er lavet.

Og så skal der selvfølgelig også være en update på strøm-sagaen. I fredags omkring kl 20 stod måleren på 13.425 kWh. Det vil sige, at der er brugt 145 kWh på 5 dage. I dag (søndag kl 10) stod måleren på 13.467 kWh. 42 kWh er brugt på ca. 1,5 døgn over weekenden. Huset (genveksanlægget) bruger stadig over 50 kr pr. dag uden, at der er håndværkere i huset. Du kan følge med forbruget af byggestrøm igennem hele byggeprocessen i linket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar